Skab din fremtid i Sønderjylland

Bo- og jobmessen: Din nøgle til fremtiden

Vi åbner dørene til næste sønderjyske bo- og jobmesse den 18. september 2026 fra kl. 12 til 15 i Tønderhallerne i Tønder.

Leder du efter dit næste job eller et nyt sted at bo? Deltag i messen der samler virksomheder og jobsøgende, og giver dig overblikket over både jobmuligheder og fritidsliv i Sønderjylland. 

Om bo- og jobmessen i Sønderjylland

Bo- og jobmesse Sønderjylland er arrangeret af de fire sønderjyske kommuner og Udviklingsråd Sønderjylland.

Med fokus på at fremme bosætning og styrke det lokale erhvervsliv tilbyder messen en platform, hvor virksomheder, jobsøgende og potentielle tilflyttere kan mødes. På messen kan besøgende både udforske de mange karrieremuligheder i Sønderjylland, og blive klogere på fritids- og hverdagslivet i landsdelen.

Messen bliver afholdt én gang om året, og tiltrak sidste år over 1000 besøgende fra ind- og udland. 

Bliv klogere på dine muligheder i Sønderjylland

Hvorfor skal du med på bo- og jobmessen?

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Sønderjylland. På bo- og jobmessen kan du blive klogere på både karriere og fritidsliv i landsdelen.

I Sønderjylland finder du et trygt sted at bo, et godt sted at arbejde og masser af muligheder for at leve livet fuldt ud. 

Her oplever du en sund balance mellem arbejde og fritid, korte transporttider og gode rammer for familieliv med skoler og daginstitutioner tæt på.

I Sønderjylland kan du opleve en stærk fællesskabsånd, smukke kyster og grønne skove. Her giver naturen de bedste rammer for friluftsliv året rundt.

Dit drømmejob er heller ikke langt væk. De sønderjyske kommuner og virksomheder er på udkig efter medarbejdere indenfor blandt andet:

  • Ingeniører og IT-specialister
  • Sundhedsfagligt personale
  • Personale indenfor hotel- og restaurationsbranchen
  • Personale indenfor transport- og logistik
  • Faglærte og ufaglærte

Der venter desuden mange andre attraktive jobmuligheder indenfor både den private og offentlige sektor. 

   Bo- og jobmesse Sønderjylland 2026

Sæt allerede nu kryds i kalenderen, så du ikke går glip af muligheden for at deltage i messen, hvor du kan møde op mod 150 sønderjyske virksomheder og stande med  informationer om fx fritidsliv, børneliv og huskøb.

Deltag den 18. september 2026 kl. 12-15
i Tønderhallerne, Sønderlandevej 4-6 i Tønder.

Det er gratis at deltage i messen og der er gratis parkering i området.

Nøgletal for messen 2025

Antal besøgende fra Danmark, Tyskland og andre lande

Antal virksomheder med jobtilbud til ledige og potentielle tilflyttere

Antal stande med informationer om tilflytning til Sønderjylland

Hvad siger deltagere fra tidligere år?

 “Messen var en mulighed for mig, for at komme ud og og møde nogle virksomheder. Jeg kan få noget rækkevidde på min jobsøgning.”

Vicki

Interaktionsdesigner, Danmark

“I løbet af vores flytteproces havde vi naturligvis mange ubesvarede spørgsmål. Da vi opdagede at messen fandt sted, og vi så, hvem der var repræsenteret på messen, sagde vi: “Okay, hvis vi tager derhen og forbereder os godt, kan vi få svar på en masse spørgsmål.”

Christoph

Tjenestemand, Tyskland

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke virksomheder og udstillere kan jeg møde på messen?

Her kan du finde en oversigt over alle deltagende virksomheder og udstillere. Listen bliver løbende opdateret.

Hvordan kan jeg forberede mig på messen og min jobsøgning?
  1. Research virksomhederne
    Find ud af hvilke virksomheder deltager, og undersøg deres værdier, produkter og ledige stillinger.
  2. Opdater dit CV
    Medbring flere kopier af et opdateret og målrettet CV – gerne tilpasset de virksomheder, du er mest interesseret i.
  3. Forbered en kort præsentation af dig selv
    Øv en 30-60 sekunders “elevator pitch”, hvor du kort fortæller om dig selv, dine kompetencer og hvad du søger.
  4. Kend dine mål
    Vær klar over, hvad du vil opnå – fx finde praktik, netværke, få information om brancher eller søge job.
  5. Klargør spørgsmål
    Forbered relevante spørgsmål til virksomhederne, fx om arbejdsmiljø, udviklingsmuligheder eller ansøgningsprocesser.
Hvor kan jeg finde overnatningssteder i Sønderjylland?

Kombinér dit besøg på messen med en weekend i Sønderjylland. Vores landsdel byder på masser af hyggelige campingpladser, spændende hoteller, skønne sommerhuse – og shelters i naturen.

Dyk ned i mulighederne her

Hvordan kommer jeg til messen?

Du kan komme med tog eller bus til Tønderhallerne. 

Toget stopper ved Tønder Station, der ligger 14 minutters gang fra Tønderhallerne, og busserne holder ved stoppestedet udenfor indgangen til hallerne.     

 Find din rute på www.rejseplanen.dk  

Hvor kan jeg parkere?

Du kan parkere gratis ved Tønder Hallerne, Sønderlandevej 4, 6270 Tønder.

Der er gratis og tidsubegrænsede parkeringspladser udenfor hallen og på den anden side af vejen.

Tilbydes der aktiviteter for børn?

Ja, der vil være et område, hvor børn kan lege på forældrenes ansvar.

Der er også krea-aktiviteter for børnene. Tønderhallernes café vil være åben under hele arrangementet.

Lige ved siden af Tønderhallerne ligger desuden en skateboardbane.

Hvad kan jeg lave, når messen er slut?

Tag et kig i vores eventkalender og find større begivenheder, musikfestivaler og jobmesser.

Der er masser af muligheder for at opleve Sønderjyllands spisesteder, kultur, natur, historie og shopping. Få mere inspiration her.

Besøg tilflytterservice i de fire sønderjyske kommuner